Det er ikke altid bare nok at dufte til lavendel, som jeg ellers elsker, så hvis du har brug for ekstra råd til din skønhedssøvn kommer de her fra dygtige Birthe Buhl. Kærligst Tina
Hvis svaret er nej til overskriften, er du ikke alene, for næsten halvdelen af alle danskere føler sig ofte trætte og uoplagte. Ny forskning viser, at for hver tiende er søvnproblemerne så alvorlige, at det øger risikoen for at dø for tidligt. Det er individuelt, hvor meget søvn vi har brug for, men de fleste har brug for 7-8 timers søvn hver nat. Den anerkendte søvnforsker Eve van Cauter har undersøgt, hvad der sker, hvis vi i en kort periode sover for lidt. En række forsøgspersoner fik i seks dage kun lov til at sove 4 timer pr. nat. Derefter gav Eve van Cauter dem en vaccine for at måle, hvor mange antistoffer deres immunforsvar udviklede. Resultatet var, at de kun udviklede halvt så mange som gruppen, der sov 7-8 timer hver nat. Endvidere steg deres blodtryk og hjerterytme.
Efter bare en nat med 4 timers søvn falder koncentrationen. Gode råd til at sove godt: •For at sove godt, er det vigtigt at være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag. Mange stressramte oplever, at det kan svært at falde i søvn, og at de vågner i løbet af natten. Her kan en rask gåtur eller en let løbetur være med til at fremme en god nats søvn. Vær dog opmærksom på ikke at dyrke motion for sent på aftenen, da det kan påvirke søvnen negativt. •Sørg for at der er mørkt i soveværelset. Brug eventuelt en sovemaske så du helt undgår lys. Det er også vigtigt, at du den sidste time, inden du skal sove, undlader at bruge TV, PC, tablet og smartphones, da de udsender et blåt lys, der påvirker kroppens produktion af melatonin, som er vores søvnhormon. •Undgå kaffe, the og cola efter kl. 15. Vær også opmærksom på, at sodavand, kage og slik kan virke opkvikkende og påvirke søvnen negativt, hvis det indtages for sent på dagen. •Alkohol har en negativ indvirkning på kvaliteten af vores søvn, så undlad alkohol efter kl. 19. •Lav en fast sengetid så du får din døgnrytme på plads. Har du ofte svært ved at sove på grund af mange tanker, så skriv dine tanker ned. På den måde ”tømmer” du din hjerne og har lettere ved at sove. •Slap af den sidste time før sengetid og indstil dig på, at du skal du snart sove. Sørg for at have den rette temperatur i soveværelset, så du i nattens løb hverken fryser eller sveder. Husk at sengen kun er til søvn og sex. Download app’en ”Mindfulness- bevidst nærvær” og lad dig guide til en dyb og god søvn. Den 7 timer’s store app koster kr. 79,-
Download her til iPhone
Pssst... Lige et lille fif fra mig. Magnesium har en beroligende effekt på vores nervesystem, så har du uro i kroppen kunne det være en god ide, at tage magnesium en times tid inden du skal sove. Godnat og sov godt :) Du kan læse Birthes 1. indlæg her om hvad stress egentlig er Du kan læse Birthes 2. indlæg w om symptomer på stress
Download her til Android Birthe Buhl Stress- & Mastercoach samt Mindfulness instruktør