Flere har efterspugt, hvad min kost består af, nu hvor jeg ammer. Det er faktisk et emne jeg har undersøgt en del i inden Kalle kom til verden.
Jeg har nemlig håbet på, at jeg kunne amme og lige pt producerer jeg fløde til den lille mand, som bare vokser og vokser. Kroppen har været under et stort pres både med graviditeten, fødslen og nu amning.
Det er tydeligt at mærke for mig, så derfor forsøger jeg også at give min krop så meget brændstof som muligt.
Flere har skrevet, at det er et flot overskud jeg har, fordi jeg laver smoothies, men sandheden er, at jeg er træt og overvældet over det store arbejde det kræver.
Jeg kender dog mig selv og får jeg ikke ordenligt mad bliver jeg først kørt helt flad og sidder og spiser chokoladekiks dagen lang. Derfor forsøger jeg, at planlægge min mad så godt jeg nu kan.
Når overskuddet er der bager jeg glutenfrie boller til fryseren, bananmuffins til fryseren, laver suppe til fryseren og så handler jeg stort ind (eller min kæreste gør) så jeg har til smoothies i fryseren.
Sunde fedstoffer til baby og dig
Noget af det jeg har allermest fokus på, er sunde fedstoffer. Kroppen har brug for en masse energi og det får den bla. af sunde fedtstoffer.
Derudover har hjernen brug for sunde fedstoffer, for ikke at få den såkaldte “amme-hjerne”. Jeg får dagligt:
- 1-2 spsk økologisk kærnet smør (Naturmælk i blåpakke eller Thiese – ikke smørbaren) Læs hvorfor her.
- 1-2 spsk olivenolie typisk kommer jeg det i min smoothie eller over min aftensmad
- 1 spsk kokosolie typisk kommer jeg
- 1-2 tsk i min smoothie og resten får jeg i en bananmuffin eller andet sødt.
- 1 halv avokado
- En lille spsk fiskeolie eller 2-3 kapsler fiskeolie
- Typisk 8-10 nødder
- 2-3 tsk frø i min smoothie, som typisk er sesamfrø, chiafrø, hampefrø eller græskarkerner
Som man lige ser det her, kan det virke af meget og vi er jo alle forskellige og håndterer fedtsoffer forskelligt. Jeg ser dog gang på gang, at mine klienter spiser alt for lidt at den sunde fedt.
Det sunde fedt er også med til at sikre en god udvikling hos baby, så jeg prioritere det rigtig højt. Måske tænker du, at du gerne vil tabe graviditetskiloene og det skal du nok komme til.
Sundt fedt er nærmere med til at hjælpe kroppen med at forbrænde fedt (når det er de rette typer fedstoffer) og det booster mælkeproduktionen gevaldigt.
Derudover forsøger jeg at holde mig fra gluten (jeg får dog øko speltmel i mindre mængder samt havregryn) og komælk, da det kan være svært at fordøje for lille baby’s tarmsystem, som endnu ikke er helt udviklet.
Nogle baby’er kan også reagere på mørk chokolade, kaffe og lakrids, hvor de bliver urolige og får ondt i maven. Sukker er jo aldrig super godt og kan give øget tendens til svamp på brysterne.
Men altså – rolig, rolig… Alt med måde.
Har din baby ondt i maven eller vil du blot støtte det lille tarmsystem, så er hælen på baby’s fod et super zoneterapi punkt du kan massere, nusse og trykke blidt. Jeg gør det helt ubevidst når jeg ammer ham.
Derudover vil jeg lige slå et slag (igen) for mælkesyrebakterier til dig der er amme-mor (og alle andre). Du kan læse om mine favoritter her.
Alt hvad du spiser er med til at støtte den lille baby. Når lillemanden Kalle er 2 uger gammel vil jeg også give ham mælkesyrebakterier i dråber. Jeg vælger Duolac (apoteket) eller Semper (helsekosten).
Jeg mangler sikkert at skrive en masse, men nu har jeg lige et andet job der skal klares. Kalle kalder på mors fløde-bryster. Knap så sexet, men det virker! 🙂
Nå jo, husk at drikke rigeligt med vand! Amme-mor har virkelig brug for at være hydreret. Både for at holde mælkeproduktionen oppe, men også for at du ikke bliver (ekstra) træt af at være dehydreret.
Kærligst Tina