For så løber jeg lige en tur, så går det vel op?
Uge 11 og 12 (3 mdr.)
Læs første del HER og anden del HER.
Jeg begynder for alvor at slutte fred med, at jeg er træt og har brug for hvile. Jeg har efterhånden også sluttet fred med mine atypiske madvaner. Jeg spiser generelt det der lige falder mig ind og det er sjælendt salater eller grøntsager generelt.
Kød er jeg heller ikke så vild med. Så det er meget ris, (ærte)pasta, lasagne, kartofler i ovnen (som pommes! Det er Pomfrit-Bjarne der stadig er her) og også brød og nå ja… Sig det nu bare Tina… kage!
Jeg er ikke den store kage spiser, jo de sundere kager jeg selv kreerer, men det er bare blevet kedeligt nu. Det er alt fra kanelsnegle til gulerodskage med det der lækre topping.
Jeg lavede faktisk en opskrift på kanelsnegle uden sukker og komælk, som er på speltmel, men det er jo stadig gluten, men hvis i vil have den, må i hjertens gerne.
Samtidig med at jeg slutter fred med mine atypiske madvaner, er jeg ret bange for at tage meget på. Det skal ikke lyde forkert eller arrogant, for sådan er jeg ikke, men jeg har vejet det samme de sidste 10 år plus/minus et kilo.
Min badevægt er dog gået i stykker, så jeg har ingen ide om, hvordan det står til. Der er ikke rigtig nogen der forstår mig (jo mine gravide veninder), fordi mange siger “jamen du er jo gravid, så du skal tage på?” og det er jeg da helt med på, men jeg har bare en eller anden bekymring for det.
Inden graviditeten levede jeg jo sundt, dyrkede motion og havde det godt med det. Det gav mig ro, at jeg gjorde noget godt for mig selv. Jeg var ikke fanatisk overhovedet, men det betød meget for mig at holde mig i gang og være sund.
Selvom der ryger nogle mærkelig ting ned endnu, så forsøger jeg at holde mig i gang. Det langt fra hver dag jeg orker at løbe, men så går jeg eller cykler jeg en tur.
Jeg laver også hjemmeøvelser, for at holde mig stærk (altså så stærk som jeg nu kan 😉 ) og fordi jeg tror på, at det gør graviditeten nemmere og ikke mindst fødslen nemmere.
Det er i hvert fald en teori jeg har – nu må vi se om det holder.
Jeg kan ikke være i mine bukser mere, fordi maven buler ud. Andre som kender mig godt, kan sagtens se det, men andre vil ikke lægge mærke til det og nok bare tænke, at jeg har spist lidt for meget lagkage.
Graviditets bukserne er dog stadig for store, så jeg ser også (eller måske føler jeg det bare) større ud, da bukserne ikke sidder til, som mine bukser plejer at gøre.
Jeg synes jeg begynder at få det bedre. Mindre træt og mindre utilpashed, det kommer dog stadig, men der kan godt gå dage imellem. Jeg sover ikke hver dag mere, hvilket betyder rigtig meget.
Jeg har ladet mig fortælle, at man skulle få det bedre efter uge 12 og muligvis først senere, men jeg har nærmest skrevet i min kaldender at jeg er frisk som en havørn efter uge 12, så det satser jeg på (for alle dine andre teorier om graviditet har da virkelig holdt stik Tina!!).
Jeg sover ret uroligt. Jeg er egentlig træt og klar til at sove ved 22 tiden, men jeg har svært ved at finde ro. Så her har 400-600 mg. magnesium virkelig hjulpet.
Jeg tager dem 1 times tid inden jeg skal sove og har ikke den uro i kroppen. Magnesium er nemlig med til at hjælpe musklerne til at slappe af.
Jeg er oppe for at tisse hver nat, hvor en let kvalme/sult/tørst også er kommet, men som jeg har slået ned med en kvart banan og et glas vand. (Ja så nu er jeg også den gravide der spiser om natten…)
Hvad bliver det næste ikke? 🙂
Jeg stillede mine veninder dette spørgmål “Hvorfor er der ingen der har fortalt mig….” og de svarede:
- at trætheden er jo et helt andet level end før
- man bliver jo “tyk” selvom man spiser sundt og motionerer
- at man ikke kan få denne ene bestemte spiselig ting ud af hovedet, før den er spist!
- at tandkødet begynder at bløde, når jeg børste tænder??
- at jeg skal gå med trusseindlæg, da jeg har fået meget mere udflåd?
- alle har en mening om hvad du skal gøre/ikke gøre
- at den ene bekymring tager den næste…
- at sex pludselig både kan give kvalme og ubehag (det var sjovere at lave baby)
- at sex kan være svært, fordi man bliver stram “dernede”
Ja så kan du tænke lidt over det 😉 Men alle mødre vil jo sige, at det er det hele værd, så det satser vi på! 🙂
Og nej nu skal du ikke skrive til mig “bare vent Tina, det bliver langt værre” 😉
Kærligst Tina og baby.
