Vi anbefaler altid, at man kigger på sin kost, hvis man har hududfordringer. Faktisk siger man, at op til 20% af god hudpleje, er det vi smører på udefra, og op til 80% af det, er de gode tiltag, vi gør indefra.
Det er derfor vigtigt at betragte fordøjelse og hud som en helhed, og derfor ikke kun behandle huden udefra, men også indefra.
Hovedfokus bør ligge på at få en sund grundkost i form af at spise mange forskellige grøntsager samt kvalitetsprotein og sundt fedtstof til alle hovedmåltider. Husk dertil altid at få godt med væske i form af vand, juice og smoothies - den sunde slags med grøntsager vel og mærke. Det hjælper med at fugte og styrke huden indefra.
Det kan herudover være en idé at tilføje et tilskud af fiskeolie af høj kvalitet, da fiskeolie har en antiinflammatorisk og fugtgivende effekt på huden. Prøv eventuelt fiskeolie fra Nani eller Nordic Naturals. Det kan også have en gavnlig effekt at tilføje tilskud af mælkesyrebakterier, da det støtter og styrker hele fordøjelsen. Prøv gerne 2 kapsler dagligt af præ- + probiotika fra Nani som en kur i 30 dage for at se, om det har en effekt for dig.
Til slut, så kan du ved en fedtet eller kombineret hud med fordel have fokus på dit blodsukker. Især hvis du har mange hudorme på næsen, da det kan være et tegn på, at du har store blodsukkerudsving. Det vil derfor være ekstra vigtigt at få rigeligt med grøntsager, kvalitetsprotein samt sunde fedtstoffer, samtidig med at du minimerer indtaget af sukkerholdige fødevarer og hurtige kulhydrater.