Fedtet og kombineret hud
Fedtet og kombineret hud opstår, når huden overproducerer talg, hvilket kan føre til forstørrede porer og tydelige hudorme. Ved en fedtet og kombineret hud, vil det ofte kun være hage, næse og pande (bedre kendt som t-zonen) der er fedtet, mens kinderne ofte kan have tendens til tørhed.
- Fedtet hud handler om at hudens eget fedt løber løbsk
- Forstørrede porer og hudorme er to af de mest almindelige tegn på fedtet hud
- Det er helt normalt kun at have fedtet hud på næse, pande og hage – og tør hud på kinderne
Talg er også bedre kendt som sebum og er hudens naturlige fedtlag. Sebum beskytter huden mod forurening, bakterier og UV-stråler og sørger samtidig for at huden kan holde på fugt. En sebumproduktion i balance er derfor altafgørende for en sund hud.
Hududfordringer, fordøjelse og sund kost
Vi anbefaler derfor altid, at man kigger på sin kost, hvis man har hududfordringer. Faktisk siger man, at op til 20% af god hudpleje, er det vi smører på udefra, og op til 80% af det, er de gode tiltag, vi gør indefra.
Det er derfor vigtigt at betragte fordøjelse og hud som en helhed, og derfor ikke kun behandle huden udefra, men også indefra.
Hvis du oplever fedtet og kombineret hud, er det derfor vigtigt først at se på, hvad du tilfører kroppen i din hverdag. En kost med masser af grøntsager, gode fedtstoffer og kvalitetsprotein er med til at give huden de bedste betingelser. Samtidig spiller væske en vigtig rolle, da huden har brug for fugt indefra for at bevare sin smidighed.
Vandrige råvarer som agurk, melon, tomater, citrusfrugter og bær er særligt interessante, når man ønsker at støtte huden indefra med fugt. De bidrager ikke blot med væske, men også med vitaminer og antioxidanter, der kan hjælpe kroppen med at opretholde en naturlig balance i huden.
Det er dog vigtigt at pointere at du på ingen måde er låst til netop disse grøntsager. Det vigtigste er ikke at ramme en bestemt ingrediens, men at gøre det til en vane at fylde sin krop med en bred vifte af grøntsager. Selve det at spise varieret og næringsrigt gør allerede en markant forskel for huden.

Smoothies og juicer
En enkel måde at øge indtaget af frugt og grøntsager på, er gennem smoothies og juicer, hvor kroppen nemt optage næringsstofferne. Vores agurkejuice er et godt bud til at støtte fedtet eller kombineret hud. Du kan også prøve vores hudvenlige smoothie eller vores Vandmelonslushice.
På vores blog finder du et hav af opskrifter på smoothies og juicer fyldt med gode grøntsager. Tag et kig og find din næste favorit.
Hudpleje
Når det kommer til hudpleje, anbefaler vi, at man følger en simpel hudplejerutine bestående af tre trin:
- Rens huden skånsomt med en rensebalm
- Tilfør fugt med et fugt serum
-
Beskyt huden med en nærende ansigtsolie
[PROD]ren-lykke-oekologisk-rensebalm[/PROD]
[PROD]ren-lykke-fugtserum[/PROD]
[PROD]ansigtsolie[/PROD]
Gua sha og sugekop
Samtidig kan ansigtsmassage være et aktivt redskab til at støtte huden. Gua sha og sugekop massage stimulerer blodcirkulationen og kan være med til at styrke huden og dens naturlige funktioner. Det kan også bidrage til at lede affaldsstoffer væk fra huden. Det er dog vigtigt at undgå brug på områder med betændt hud.
Hos REN LYKKE findes hudpleje, der er udviklet med fokus på at støtte huden både udefra og indefra, med respekt for dens naturlige funktioner.
[COLL]gua-sha[/COLL]
[COLL]sugekopper[/COLL]
Mælkesyrebakterier
Fordøjelsen har en tæt forbindelse til hudens tilstand, og derfor kan det give mening at støtte kroppen indefra med probiotika og mælkesyrebakterier. Fermenterede drikke som kombucha kan også være et godt supplement, da de naturligt bidrager med gavnlige bakterier.
[COLL]probiotika[/COLL]
Fiskeolie
Mange vælger at supplere med fiskeolie som en del af deres daglige rutine. Fiskeolie er kendt for sine antiinflammatoriske egenskaber og kan være med til at støtte huden og dens fugtbalance indefra.
[COLL]omega-3[/COLL]
Kollagen
Kollagen er et supplement, som flere vælger at inkludere, når de ønsker at støtte huden yderligere. Mange oplever en god effekt ved at tilføje kollagen som en del af deres daglige rutine.
[COLL]kollagen[/COLL]