Ærter, agurk, avokado, ingefær, fennikel og spinat

Hud med udbrud og bumser - Hjælp! Hvad skal jeg gøre?

Hvordan får jeg huden i balance?

 

 

Tips til hud med udbrud og bumser fra din holistiske hudterapeut Tina Lykkegaard 

Hud med udbrud kan være et meget følsomt emne – det ved jeg, for jeg har selv været der flere gange 💛 

Det er et af de emner, jeg alleroftest bliver spurgt ind til, og jeg kan ligeså godt være ærlig - der findes ingen mirakelkur. MEN vi kan selv gøre mange ting for at hjælpe huden i balance 🌸 

Det bedste, vi kan gøre, er måske i virkeligheden at tænke "mindre er bedre" for at få ro på huden. For hyppig brug af peeling og masker kan stresse huden og give den modsatte effekt af, hvad vi ønsker. Det hele er en balancegang, og jeg er med på, at den kan være svær at ramme.

Tålmodighed er din ven. Huden falder til ro igen, men det kan tage dage, måneder og måske endda år. Men huden vil forbedre sig, blive stærkere og falde mere til ro over tid. 

Husk på, at udbrud og bumser kan skyldes mange ting, f.eks. valg af hudpleje, kost, hormoner, stress og livsstil generelt.

Kig derfor lidt ind i, hvor du evt. kan støtte huden lidt ekstra. Drikker du ikke nok vand, så er det et vigtigt og godt sted at starte. Er du stresset og bekymret, så er det der, du starter ♥️

Mine bedste tips til at hjælpe huden i balance: 

Husk at få en masse grøntsager
Hver evig eneste dag, det er så vigtigt 🥕🥦🧅🥒🥑 Jeg elsker at drikke mine grøntsager i både smoothies og juicer. Tænk både i bagte, stegte og lidt rå grøntsager. Find en masse inspiration på min instagram. 

Støt også gerne din fordøjelse indefra med probiotika/mælkesyrebakterier
Vores fordøjelse hænger unægteligt sammen med vores huds tilstand. Derfor anbefaler jeg altid, at man støtter huden indefra ved at tilføje gode bakterier i form af probiotika/mælkesyrebakterier. Skift rigtig gerne mellem forskellige mærker, når du har tømt en bøtte, så du får flere forskellige bakteriestammer. Jeg har nogle forskellige mærker på webshoppen, som jeg er glade for. Find dem her. Drik også gerne kombucha og kombucha shots. Jo flere gode bakterier til fordøjelsen, jo bedre. 

Støt huden med mild hudpleje
Jeg anbefaler, at man følger en simpel hudplejerutine bestående af tre trin:

1) Rens huden med rensebalm

2) Fugt huden med fugtserum 

3) Afslut med en beskyttende ansigtsolie 

Læs mere om hudpleje til en hud med bumser og udbrud her

Massage med sugekop og gua sha
Gua sha og sugekopmassage hjælper med at øge blodcirkulationen i huden, hvilket jeg ser som træning af huden. Det øger blodgennemstrømningen, hvilket styrker huden og muskulaturen, så den kan modstå de udfordringer, den helt naturligt støder på i løbet af livet. Og så er det virkelig effektivt mod udbrud med bumser, da det hjælper affaldsstoffer væk fra ansigtet. Her er det dog vigtigt ikke at bruge massageredskaberne ovenpå betændt hud. Det kan her være en fordel at have fokus på brystkasse og hals. 

Følg gerne med på min instagram, hvor du kan se videoer af, hvordan jeg bruger skønhedsredskaberne 😍🙏🏼

Den hudhelende kost
Du skal spise grøntsager, god protein fra eksempelvis økologisk kylling, æg eller bønner, og du skal have spise gode, nærende fedtstoffer fra eksempelvis avokado, god olivenolie, økologisk kærnet smør. Hold dig fra billigt fedtstof 🥑🥦🐓 

Prøv at droppe komælksprodukter 
Jeg har erfaring med, at komælksprodukter for nogle kan forværre bumser og udbrud. Hvis du vil undersøge, om det er tilfældet for dig, kan du udelukke det fra kosten i minimum 4 uger, men også gerne 8 uger, for at se, om du oplever en bedring. Det er i udgangspunktet alt, der kommer fra en ko, som jeg anbefaler at undgå, men økologisk kærnet smør viser sig ofte at være ok 🐄🥛

Savner du ost? 🧀 Her kan gede- og fåreoste ofte være ok for en hud med tendens til bumser. Tjek manchegoost ud – det minder lidt om parmesan. Det kan også rives og bruges som "revet ost". 

Hvis du nu liiiige skulle ha' et ekstra ekstra tip, så er fugt alfa og omega til en hud med bumser. Jeg elsker at sove med min REN LYKKE fugtmaske, som både giver intens fugt, men den virker også enormt beroligende på ømme bumser. 

Kærligst
Din holistiske hudterapeut 
Tina Lykkegaard