Vi anbefaler altid, at man kigger på sin kost, hvis man har hududfordringer. Faktisk siger man, at op til 20% af god hudpleje, er det vi smører på udefra, og op til 80% af det, er de gode tiltag, vi gør indefra.
Det er derfor vigtigt at betragte fordøjelse og hud som en helhed, og derfor ikke kun behandle huden udefra, men også indefra.
Hovedfokus bør ligge på at få en sund grundkost i form af at spise mange forskellige grøntsager samt kvalitetsprotein og sundt fedtstof til alle hovedmåltider. Husk dertil altid at få godt med væske i form af vand, juice og smoothies - den sunde slags med grøntsager vel og mærke. Det hjælper med at fugte og styrke huden indefra.
Det kan herudover være en idé at tilføje et tilskud af fiskeolie af høj kvalitet, da fiskeolie har en antiinflammatorisk og fugtgivende effekt. Prøv eventuelt fiskeolie fra Nani eller Nordic Naturals. Det kan også have en gavnlig effekt at tilføje tilskud af mælkesyrebakterier, da det støtter og styrker hele fordøjelsen. Prøv gerne 2 kapsler dagligt af præ- + probiotika fra Nani som en kur i 30 dage for at se, om det har en effekt for dig.
Særligt til dig med rosacea:
Mange oplever, at kosten har en stor betydning for, hvorvidt rosacea blusser op. Hvis du døjer med rosacea, vil vi derfor anbefale dig at prøve at styre udenom koffeinholdige drikke, alkohol, sukker og hurtige kulhydrater, samt alt for krydret eller stærk mad særligt chili, cayennepeber, ingefær og kanel.
Derudover, så kan det være en idé at have fokus på at mindske aktiviteter såsom varme bade, sauna og dampbad, da det kan få rosacea til at blusse op.
Endvidere oplever nogle ekstrem varmedannelse gennem hård motion, hvorfor du kan overveje at dyrke moderat motion. Eksperimenter gerne med om det har en virkning for dig.