urter og hørfrø og kosttilskud

Vil du have en bedre fordøjelse?

Her kommer nogle nemme råd til at mindske oppustethed og mavegener

Maven er typisk flad om morgenen, men op ad dagen kan den udvide sig og blive ret oppustet. Det kan være et tegn på, at fordøjelsen lige skal have et kærligt skub.

  • Start dagen med en nærende smoothie med grøntsager og bær. Det vil sætte gang i maven, uden at du føler dig tung.

Du kan bruge denne opskrift

  • En håndfuld blåbær (gerne de små ægte blåbær fra frost)
  • 4 stk. jordbær
  • 1/2 avokado
  • En stor håndfuld spinat
  • 1 spsk. hampefrø/sesamfrø/mandler
  • Evt. 1-2 tsk. lecithin granulat
  • Saften fra en halv citron
  • Lidt vand til den rette konsistens
smoothies med spinat og blåbær

Mine andre bedste råd til mindre oppustethed

  • Drik pebermyntete, da det har en fremragende effekt på fordøjelsen og modvirker oppustethed og mavegener (Prøv evt. at lave den aftenen før for at få en stærk pebermyntete). Brug 4 spsk. til en liter vand, lad den trække natten over, og drik den over hele næste dag. 
  • Undgå at spise for meget brød (brød, og specielt brød uden fibre, kan gøre maven rigtig udspilet, så du vil hurtigt se og mærke en effekt ved at udelade brød/pasta).
  • Tag mælkesyrebakterier som en kur eller over en længere periode, hvis du har fordøjelsesproblemer. Vi har en masse bakterier i tarmene, men hvis der ikke er den rette balance, kan det skabe en masse ravage i fordøjelsen.
    Læs her, hvilke mælkesyrebakterier, jeg anbefaler.
  • Lider du ofte af forstoppelse, så kan det for nogle hjælpe med et tilskud af fibre. Eksempelvis 1 spsk. hørfrø, som du kværner i en minihakker eller en kaffemølle og skyller straks ned med et stort glas vand. Start evt. blot med en halv spsk. men husk rigeligt med vand!
  • Undgå for meget sukker. Ja, selvom det er sødt og lækkert, så kan sukker fodre et dårligt miljø i tarmen, som tydeligt kan ses og mærkes på maven.
  • Træk vejret godt og roligt ned i maven, og mind dig selv om, at du er god nok! 

Ha’ en dejlig aften.

Kærligst
Tina