Da jeg forleden lavede mandler med havsalt, slog det mig, at jeg da også kunne lave ristede soyamandler i ovnen. De er forrygende som snack eller som topping på en god salat.
Opskriften kommer her:
- 3 spsk. soyasauce (Jeg bruger en økologisk, men den indeholder gluten, så vælg en uden, hvis du vil have den 100 % glutenfri)
- 3 dl. mandler
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 150 grader varmluft
- Kom nu soyasauce på en pande, og varm den op til middelvarme
- Kom mandlerne på panden, og rør rundt, så alle mandler har godt med soyasauce på
- Panden må gerne blive ret varm, men soyasaucen må endelig ikke brænde på
- Rist dem på panden i 2-4 min, og kom dem på en bradepande med bagepapir
- Bag dem i ovnen i 15-20 min. De skal være lysebrune indeni, så hold øje med dem løbende
- Lad de ristede soyamandler køle helt af – ellers vil de virke bløde
Opskriften kan sagtens skaleres op, bare hold dig til 1 spsk. soyasauce til 1 dl. mandler.
Velbekomme!
Kærligst Tina