Jeg bliver træt... Hvorfor? Jo, alt er jo sponsoreret

juice

Og jeg har jo også skrevet om det med at være sponsoreret, for det er jeg jo også ind imellem. Jeg bliver bare så træt og også lidt frustreret på jeres vegne faktisk.

Jeg er træt af at læse, at nogle den ene uge anbefaler vegansk mad, den næste uge anbefales der bacon, den næste uge er det komælk og den næste uge er det sandelig plantedrik.

Jeg har ikke lyst til at udstille nogen eller tale dårligt om andre, for vores forretning eller blog er jo op til den enkelte, men sommetider føler jeg, at der bliver kigget (eller læst 😉 ) skævt til det jeg skriver, så snart det er sponsoreret eller reklame.

Kommentarer som “men det er jo også reklame/sponsoreret, så mener du det virkelig?” rammer mig ret hårdt, fordi det (tror det eller ej) er et kæmpe arbejde at skrive indlæg.

Jeg nyder det, men det er dælme ikke fordi pengene vælter ind hver gang jeg poster et indlæg. Gid det var 😉

Jeg skal efterhånden skrive reklame/sponsoreret om alt, hvad jeg foretager mig. Ofte gør jeg det også for at være på den “sikre side”.

Selv hvis jeg har købt produktet selv, så er det stadig en form for reklame.

Nej tak til x-antal kroner

Jeg er enormt kritisk, når jeg får tilbudt kampagner og ganske ofte opsøger jeg selv det, som jeg gerne vil have på bloggen.

Det kræver noget mere arbejde, men det er en del af min blog og min forretning. Forleden blev jeg tilbudt at skrive et par indlæg om nogle kosttilskud og det ville (ærligt) være super nemt tjente penge for mig.

Det gav nemlig ganske godt, men jeg sagde “nej tak” til den pose penge, fordi de kosttilskud ikke overholdte mine krav.

Det er god forretning

Det sker faktisk ganske ofte at jeg siger nej, fordi jeg ikke kan stå indenfor det jeg bliver tilbudt. Det er virkelig dårlig forretning her og nu, men jeg tror på, at det kommer mig tilgode på et andet tidspunkt ?

TAK fordi i støtter mig

Jeg har simpelthen brug for at ytre mig, fordi jeg håber du kan skelne mellem, hvad du ser online. Jeg har brug for, at du ved, at min blog startede fordi jeg havde lyst til at dele ud af af min faglige viden og erfaringer.

Når jeg ofte siger “nej tak” til tilbudte kampagner (= penge = min løn) så skal jeg jo ud at finde penge et andet sted for, at min forretning giver mening. Derfor bliver jeg SÅ taknemmelig når i køber mine e-bøger, vejledninger eller mine skønhedsbox, som bliver revet væk på ingen tid.

TAK for det!

Jeg vil da gerne afsløre, at det ikke er sidste gang i ser en 100 % naturlig skønhedsbox fra mig med mine favoritter.

Så når jeg skriver at det er mine favoritter, så er produkterne nøje udvalgt og jeg glæder mig til at vise jer de næste jeg har i ærmet. Det vil altid være 100 % naturlige produkter og gerne økologisk ligesom sidst.

Dertil har jeg netop bestilt lidt produkter hjem i form af beauty-redskaber og tanken er ikke, at jeg bliver en webshop, men jeg har også lyst til at kunne tilbyde jer det bedste af det bedste og ikke mindst vejlede dig i det der er det rette for dig.

TAK fordi i læser med ?

Jeg håber i forstår dette indlæg og at jeg ikke støder nogen.

Kærligst Tina

GemGem

Tilbage til bloggen