Hvad skal jeg vælge?
Det kan være svært at bryde sine vaner og specielt, hvis det allerede fra start er helt uoverskueligt. Sommetider kan livsstilsændringer gå hen og stresse en mere end det gavner, så hvordan får du lige startet på en positiv måde? Jeg anbefaler rigtig ofte at prioritere, for HVIS jeg fortæller mine søde kunder, at de SKAL droppe sukker, hvedemel, komælk, alkohol og kaffe/koffein, junkfood, sodavand (som kan forudsage hudproblemer) kan det være næsten umuligt bare at komme i gang, hvilket jo ikke er meningen.
Vi er alle forskellige og ønsker også ændringer på forskellige måder, så måske skal det for dig være helt striks og firkantet for, at du kan gå all-in og så er det jo selvfølgelig også tilladt. Det bare rigtig vigtigt lige at stoppe op og lytte til kroppen. Det må derfor ikke stresse dig, at skulle tilføje en masse nærende grøntsager og undgå bestemte fødevare meget striks. Så vil kroppen være i kamp/flugt tilstand og så kan kroppen ikke tage imod alle de gode næringsstoffer, som du faktisk giver den.
Den onde cirkel starter så for alvor, hvis du presser dig selv endnu hårdere og har dårlige tanker omkring dig selv (og din huds udseende) som så også vil stresse kroppen endnu mere. Forleden havde jeg et eksempel, hvor en skøn kunde bare elskede et rundstykke til sin morgenmad og kunne ikke undvære slik om aftenen, men hvor vi så aftalte, at hun skulle prioritere. Hvad ville hun helst have? Rundstykket om morgenen eller en lille skål slik om aftenen? Så ville hun klart helst undvære rundstykket om morgenen. Så snigede jeg selvfølgelig gode sunde alternativer ind som morgenmad i stedet. Her blev en god grøntsags smoothie godkendt.
Tænk lige engang, det er så små 30 rundstykker på en måned hun prioriterer fra til fordel for en lækker grøntsags smoothies, men hun får stadig en lille skål slik. Så kan det være at vi næste gang prioriterer slikskålen fra til fordel for et stykke mørkchokolade osv osv. Kan du se formålet? Måske kan du bruge overstående eksempel på dig selv og ellers synes du måske det er alt for vattet, bare husk at gøre det der gavner dig og din huds udseende- uden stress og “jeg burde” sætninger.
Kærligst Tina