Spis broccoli!
Min erfaring er, at den grønne broccoli har nogle SUPERGODE stoffer i sig, som er med til at afgifte min lever. Leveren kan være på overarbejde, hvis du har problemer med huden, mangler energi eller hvis du døjer med vægtproblemer eller appelsinhud.
Du kan med fordel fryse økologisk broccoli ned eller købe det økologisk på frost (et er dog dampet inden der er frosset ned, hvilket vil påvirke næringsindholdet en smule) og blande en lille smule i din smoothies.
Det smager ikke af meget, men din krop vil elske det!
Spis bær!
Alle bær (specielt de mørke såsom blåbær, solbær, kirsebær, aroniabær etc.) er spækket med kraftige antioxidanter, har jeg oplevet. Jo stærkere antioxidanter vi får, jo stærkere vil kroppen være når alle mulige dårligdomme skal bekæmpes, er min mening.
De skønne bær indeholder desuden store mængder C-vitamin, som har boostet min hud og er med til at holde rynkerne væk.
Spis nødder (og frø/kerner)!
Alle slags nødder såsom valnødder, mandler, hasselnødder cashewnødder indeholder alle vigtige fedtsyrer, som min krop ikke kan danne af sig selv. De smører min hud, men de er også med til at stabilisere mit blodsukker.
Et svingende blodsukker får vi, når vi indtager hurtige kulhydrater i form af kage, brød, slik og is, og dette kan give grove porre i huden samt hudorme.
Spis hvidløg!
Det slår nemlig kedelige bakterier og svampe ned i vores fordøjelse, har jeg erfaret. Ikke nok med at hvidløg har en gavnlig effekt på fordøjelsen, så booster hvidløg også mit immunforsvar, da det er naturens antibiotika og er suverænt, hvis forkølelse eller andre skavanker er på vej.
Hvidløg skal dog helst ikke varmes, da de gavnlige stoffer ikke tåler varme. Hak det fint, tag det på en ske og skyld ned med vand.
Start med et lille fed, da det kan skabe irritation i maven og så kan du altid tage mere, hvis du ikke mærker gener.
Spis babyspinat!
Babyspinat indeholder næsten alle vitaminer, både A, B, C, E, og K-vitamin samt gode mineraler, der har beskyttet min hud. Specielt E-vitamin som er meget gavnligt for kvinder der lider af hormonel ubalance.
E-vitamin er efter min mening vores anti-age vitamin. E-vitamin er en kraftig antioxidant, som beskytter kroppen mod aldring og reaktiv hud. E-vitamin vil hjælpe til at holde huden ung og smidig med færre rynker, er min klare erfaring.
Spinat indeholder også C-vitamin.
Spis sødekartofler!
De indeholder store mængder af hyaluronsyre, som er et naturligt fugtgivende sukkerstof. Hyaluronsyre fylder de fine linjer og rynker ud i huden, og så giver sweetpotatoes en sund og naturlig glød. Begge dele har jeg selv erfaret ved at have spist sødekartofler.
Derudover har jeg også oplevet det som en god spise, hvis man lider af urenheder i huden pga. af det store indhold af a-vitamin.
Spis persille!
Lav en skøn persillepesto med en nærende, økologisk olivenolie eller drys persille ud over din mad dagligt.
Jeg har erfaret, at persille har en stor gavnlig effekt på kroppen og ikke mindst på huden, da den virker antiinflammatorisk, hvilket betyder, at persille vil dæmpe rødmen og irritation i huden.
Har du tendens til væskeophobninger i kroppen, kan persille være din redning, da den efter min mening er god til at stabilisere væskebalancen.
Velbekomme og husk at skønhed starter indefra.
Kærligst Tina