Dette bør du gøre flere gange i ugen- spis hørfrø!

Dette bør du gøre flere gange i ugen- spis hørfrø!

Hvorfor spise hørfrø? 

Hørfrø er ret geniale af flere årsager. Det lille frø indeholder nemlig en masse gode næringsstoffer, som din krop vil elske. Hørfrø indeholder omega 3-fedtsyrer, som er gavnlige for vores krop, da vi ofte har en kost, der er for fattig på disse fedtsyrer.

Og ved du hvad? Det er ganske billigt og ret nemt.. Det eneste du skal gøre er at købe økologiske hørfrø på vej hjem fra arbejdet i dag. Det kræver dog også en minihakker, blender eller en foodprocesser.

Dette indlæg var dog tiltænkt til at give dig nok fibre, så gamle kedelige affaldsstoffer kan forlade kroppen. Hørfrø indeholder kostfibre, som kan hjælpe med at opretholde en sund fordøjelse. Fordøjelsen vænner sig dog til den samme type fibre, så det er vigtigt at spise forskellige fibre i ugens løb.

Du skal kværne 1 spsk hørfrø og tage det sammen med et stort glas vand. Du kan både blande det sammen med vandet eller blot tage det på en ske og drikke vand ved siden af. Hørfrø er nemlig meget beskyttet af den kraftige skal den har. De skal derfor kværnes, før vi får gavn af de mange næringsstoffer der er i.

Hørfrø indeholder også lignaner, som er super vigtigt for os kvinder. Lignaner er nemlig med til at udskille brugt østrogen, som er et kvindeligt hormon. Hørfrø kan bidrage til at forbedre kvinders hormonbalance, som til tider kan være udfordret af forskellige årsager.

Der er ikke nogen regler for, hvornår på dagen du skal tage disse kværnede hørfrø, men en fordel kunne være at tage dem om morgenen sammen med et stort glas vand. Der er kun en regel du skal følge! Dine hørfrø skal være friskkværnet, da de begynder at harske efter blot 15-30 min. Så du kan IKKE kværne hørfrø til flere gange i ugen.

Der har også været meget snak om cadmium som findes i skallen på hørfrø. Det kan mindskes ved at lægge hørfrøene i vand natten over, hvor du derefter hælder vandet fra og skylder dem godt. Der skal utrolig mange hørfrø til før du rammer grænseværdierne for cadmium. Jeg ser det som, at der er langt flere fordele ved at spise hørfrøene end ikke. Vælg rigtig gerne de økologiske hørfrø. Det er også blevet påvist, at du skal spise helt op til en kilo hørfrø om ugen, før du kommer i nærheden af grænseværdierne.

Cadmium findes også i skallen på mandler, sesamfrø og solsikkekerner. Men men, når vi husker det kan vi jo lægge dem i blød, og hvis det glipper er det stadig super sundt! De andre dage i ugen kan du med fordel vælge Pukka's Fiber produkt, som blandes op med et glas vand. Pukka's Fiber produkt smager lidt kanel-agtigt og er et godt alternativ at skifte til. Der er også ingredienser i, som dulmer et irriteret og sart mave/tarmsystem. Der er også rød elmebark, som ligger en beskyttende hinde inde i dine tarme, hvis du eksempelvis har maveproblemer over længere tid.

Husk på, at skønhed og sundhed starter indefra. 🙂
Kærligst Tina

Tilbage til bloggen