Det er lettere sagt end gjort. MEN hvor er det vigtigt! Og samtidig svært. Men måske noget, som vi alle skal forsøge at blive endnu bedre til.
Jeg forsøger hver dag at være bevidst om, hvad jeg tænker. Tænker du måske over, hvad du tænker? Det lyder lidt skørt, men hvis du ikke ved, hvad du tænker, kan du virkelig få sagt mange grimme og ondskabsfulde ting til dig selv uden at være bevidst om det. Det er ting, som du aldrig ville sige til andre – og derfor er det heller ikke i orden at sige til dig selv.
Når vi har en negativ eller en kritisk tanke om os selv, vil det sende en negativ respons ud i kroppen. Det kan betyde, at kroppen rent faktisk tror på det, du siger om dig selv. I stedet kan vi øve os på at sige, at vi gør vores allerbedste, og at vi passer på os selv. Selvom du (måske) ikke mener det endnu, så kommer du til det, og det samme gør din krop.
Måske kan du genkende to-do-listen ovenfor? Hvorfor er det, at vi skal præstere så meget. Er det over for os selv? Eller er det overfor andre? Herhjemme øver vi os på ikke at komme ind i det hamsterhjul, hvor man bare løber og løber, men alligevel ikke når det man “burde”.
I mit arbejde med klienter, oplever jeg ofte en sammenhæng mellem hudproblematikker og stress. Hudproblemet kan betyde endnu mere stress, og stress i sig selv kan forværre hudproblemerne. Jeg har selv været der, så jeg ved om nogen, hvordan den onde cirkel kan gøre ondt værre.
Er det ikke på tide, du smider to-do listen i skraldespanden og i stedet skriver tre ting ned, som giver dig allermest energi, og som gør dig allermest glad? Så er det de tre ting, du skal stræbe efter i stedet for at løbe i det uendelige hamsterhjul. Det kan jo være en lille ting som en lang gåtur ved vandet, være mere sammen med familien, tage et langt bad. Har du et badekar? Så kom evt. lidt Epsomsalt i vandet, da det kan have en beroligende effekt.
Urter og kosttilskud kan også bidrage til at mindske stress i kroppen. Spørg i helsekosten eller tal med en dygtig behandler, som kan vejlede dig.
Som min tidligere stress coach Birthe Buhl sagde:
“Husker du, at dagene, der flyver af sted, er selve livet?”
Pas godt på dig selv.
Kærligst Tina
/Indlægget indeholder affiliate links/