Jeg får rigtig mange spørgsmål om, hvordan man mindsker hårtab eller plejer håret på bedste vis. Herunder får du mine bedste råd til, hvordan du kan skabe gode betingelser for et sundt hår og en sund hovedbund.
Mine tips til skønt og sundt hår
🧡 REN LYKKE-produkterne er heldigvis multifunktionelle, og ét af mine bedste tricks er at bruge kropsserum til en tør og sart hovedbund. Du kan også massere den ind i spidserne for at samle håret og skabe fylde og fald/krøller.
🧡 Brug hårolien, hvis dit hår trænger til lidt ekstra pleje. Du skal blot bruge nogle få dråber for at give håret en let glans. Hårolien kan reparere og blødgøre håret. Du kan også pleje en tør hovedbund eller dit tørre hår natten over og vaske olien ud om morgenen.
🧡 Brug en hovedbundsbørste, når du er i bad for at massere hovedbunden. Børsten stimulerer og aktiverer hovedbunden så du undgår ophobning af snavs og døde hudceller. Det fremmer et sundt og afbalanceret miljø i hovedbunden. Desuden kan hovedbundsbørsten bidrage til at mindske spændinger.
🧡 Endnu et vidunderligt, multifunktionelt produkt fra REN LYKKE: kulscrubben! Brug den i vådt hår. Forsøg at få kul og salt godt ned i hovedbunden, og massér så forsigtigt. Lad det sidde i to til fem minutter, så kullets dybderensende egenskaber, kan arbejde i din hovedbund. Vask håret to gange efterfølgende for at få olien ud.
🧡 Vælg en shampoo, der er så ren som muligt, så du slipper for at fylde hovedbunden med alt muligt skidt. Du kan finde et udvalg lige her.
Det samme gælder for din balsam og stylingsprodukter.
🧡 Brug REN LYKKE hårbørsten til at rede håret uden at være for hård ved det. Du kan også bruge børsten til at massere let ned i hovedbunden.
Hvorfor driller mit hår?
Jeg har lært, at dit hår, fuldstændig ligesom huden, er et indre spejl af, hvordan din krop har det.
Håret vil vise, om du mangler søvn, spiser uhensigtsmæssigt (f.eks. med for meget sukker eller for lidt sundt fedt), er stresset eller bruger for skrappe hårprodukter.
Det er derfor hele vejen rundt, du skal kigge, hvis du ønsker at få en sundt og stærkt hår.
Måske er du gravid eller ammer, hvilket også kan have betydning for dit hår. Det kan være, at du under og efter graviditeten oplever, at du fælder mere, end du er vant til eller mærker en ekstra sensitiv hovedbund. Du kan dog sagtens have de samme problemer, selvom du ikke er gravid eller ammer.
Et godt tip er at starte med at fokusere på hovedbunden, som du også kan se ud fra de ovenstående råd. En ren og sund hovedbund har nemlig betydning for hele hårets vækst.

Kærligst Tina