gyldne fiskeoliekapsler i en lille skål

Derfor tager jeg disse vigtige olier hver eneste dag

Hint: Det er noget, som primært kommer fra fisk

Hvis du har læst med flere gange på bloggen, ved du, at jeg elsker olie/fedt.

Altså ikke hvilken som helt olie, men den bestemte fedtsyre, som kaldes omega-3, som primært kommer fra fisk.

For at dette indlæg ikke bliver for nørdet, vil jeg forsøge at skrive det så lavpraktisk som muligt.

Nogle næringsstoffer skal vi have fra kosten eller kosttilskud

Vores krop har brug for bestemte fødevarer (eller tilskud) hver eneste dag. Nogle vitaminer kan kroppen selv danne, som eksempelvis D-vitamin, når huden udsættes for sollys, men andre vitaminer og fedtsyrer kan vi ikke danne selv.

Førhen var fedt og olie bandlyst, og man skulle passe på med at spise fedt, hvilket var og er en stor misforståelse. Vi har brug for fedt, men det skal være sundt fedt. Du bliver ikke tyk af (sundt) fedt, men får du mere fedt, end kroppen forbruger, ja, så kan du tage på. Det er dog oftest det usunde fedt, som giver os de ekstra kilo. 

Jeg selv spiser meget (sundt) fedt, og jeg tager ikke på af – tværtimod. Vi er dog vidt forskellige, og nogle kroppe kan bedre håndtere fedt og bestemte fedttyper end andre, men alle kroppen skal bruge fedt. Det fedt, jeg undgår, findes specielt i:

  • Forarbejdet mad (dvs. alt det færdige mad, vi køber som brød, dressinger, kager, pesto og nogle pålægstyper)
  • Margariner (både flydende og fast)
  • Smørbare af alle typer (vælg en økologisk kærnet smør i stedet)
  • Billige vegetabilske olier i klare plastikflasker fra supermarkedet (vælg økologiske og koldpressede)
De sunde fedstoffer

Hver eneste dag får jeg sunde fedtstoffer fra eksempelvis:

  • Avokado, nødder, frø samt en lille spsk. lecithin granulat i mine smoothies.
  • Kokosolie og øko kærnet smør
  • Jeg supplerer med fiskeolie i flydende form (nej, den smager ikke af fisk)

Vi får typisk dækket behovet for omega-6 gennem vores kost, men for meget omega-6 (og af den usunde type, som nævnt ovenfor) kan give inflammationstilstande i kroppen (Det er min erfaring, at de fleste skavanker i kroppen ofte udspringer fra inflammation). 

For at holde mine led mobile og uden gener bruger jeg omega-3, men også for hjernens skyld, som især har brug for sunde fedtstoffer for at fungere optimalt.

Min hud fugtes af sundt fedt, og specielt omega-3 er med til at mindske og dæmpe bumser, udbrud og/eller rødmen.

Sundt fedt er også afgørende for hormonbalancen, da vores hormoner har brug for fedt.

Lad være med at gå på kompromis med de sunde fedtstoffer. De sunde fedtstoffer er dyrere, fordi kvaliteten er langt højere.

Synes du, det er for dyrt, så tag det hellere hver anden dag end noget billigt sprøjt, som ikke bidrager til din sundhed. 

Giver det mening? Ellers spørg løs! 

Kærligst
Tina