Forleden fik jeg tre spørgsmål til forskellige problemstillinger hos en kammerat. Mit svar til alle tre var: BRUG KOKOSOLIE!
Det var først ved det sidste spørgsmål, det går op for mig, at jeg IGEN straks siger "det skal du bare smøre med kokosolie" :)
Jeg tænker nemlig ret ofte over, at det skal være simple svar, jeg giver- altså noget jeg ved, du gør! Derfor skriver jeg også så tit om, at du skal drikke nok vand, fordi det er lettilgængeligt, gratis og har så gode effekter.
Jeg har mange svar til et spørgsmål, men sommetider handler det om små forandringer –men de skal til gengæld også gøres ;)
Kokosolie er fantastisk at smøre en tør hud med. Både på krop og ansigt. Kokosolie virker nemlig kløestillende og har en anti-bakteriel effekt. Brug også kokosolie til hænder og fødder, der sprækker eller revner! Det virker suverænt.
Du kan også med fordel bruge kokosolie i håret. Brug det evt. blot i spidserne, eller gør håret vådt, og massér kokosolien ind i håret. Gør det også gerne i hovedbunden, hvis du har problemer med skæl eller tør hovedbund.
Du kan også rense din makeup af i kokosolie, hvor du masserer kokosolien ind i huden og tager det af igen med en varm vaskeklud. Dette er især godt for hudtyper, der er sensitive og tørre, da man ikke skal irritere hudbarrieren mere, end hvad godt er.
SPIS kokosolie, da det smører hele dit indvendige system og slår svampe ihjel i dit fordøjelsessystem. Vær ikke bange for at tage på i vægt, da kokosolie giver en stabil energi og faktisk hjælper din krop til at smide det dårlige fedt. Tag 1-3 tsk. dagligt. Jeg tager det blot i munden, indtil det smelter lidt, og så skyller jeg det ned med vand.
Steg i kokosolie, da kokosolie er et fedtstof, der tåler høj varme uden at blive ødelagt, som mange andre olier. Det smager skønt, specielt i kylling/karry retter.
Køb kokosolie, og brug det til de mange skavanker, du kan have. Brug det også gerne på børn som "creme", hvis de er tørre. Det er jo helt naturligt- uden kemi!
Kærligst Tina