Men det skal selvfølgelig være det rigtige, du skal drikke. Den nemmeste måde, at få en masse grøntsager og god væske indenbords, er at blende det hele til en skøn og velsmagende smoothie.
Det anbefales at spise hele 600-1000 g frugt og grøntsager om dagen. Derfor er det en god idé at starte dagen med en nærende smoothie, som giver masser af energi og god næring til kroppen.
Efter blot en uge med en daglig smoothie vil du måske mærke, at din lækkersult er mindsket, at din hud stråler (nogle kan opleve kortvarig forværring, da huden renser ud), øget energi og en bedre fordøjelse.
Det vigtigste, når du laver smoothies eller juicer, er, at størstedelen af indholdet skal være grøntsager, så du passer godt på dit blodsukker og ikke får for meget frugtsukker. Brug en smule citron, lime, bær eller lidt frugt fra ananas/pære/appelsin, der giver en god smag.
Tilsæt gerne chiafrø, hørfrø, mandler eller sesamfrø til dine smoothies, både for at få nærende fedtsyrer, men også for de gavnlige fibre. Du får her opskrifter på to smoothies, som jeg veksler meget imellem. Opskrifterne giver til to store glas.
Pink rødbede
- En skrællet rødbede
- En håndfuld bær (hindbær, blåbær, brombær eller jordbær – du kan også sagtens tage lidt af hvert)
- Evt. kernerne fra et halvt granatæble
- 10 g ingefær (vasket – og med skræl, hvis økologisk)
- 1 tsk. koldslynget honning (1 tsk. vaniljepulver kan også bruges)
- 2 tsk. chiafrø
- 1/2 citron (Vasket med skal hvis økologisk)
- Evt. 1 tsk. acai pulver, som er sprængfyldt med vitaminer og mineraler.
- Isterninger samt vand til at give den ønskede konsistens.
Grøn power
- 4 buketter frossen broccoli
- 4 dl frossen eller frisk spinat
- 10 g ingefær
- 1/2 citron (med skal, hvis økologisk. Lime kan også bruges)
- 10 mandler (lægges gerne i blød natten over eller et par timer forinden)
- 1 tsk. koldslynget honning
- 1 pære
- 1 cm skive ananas (også med stokken!)
Når du blender skallen med fra citron og lime, giver det en mere intens smag, men de indeholder super gavnlige stoffer, som kan bidrage til en velfungerende lever.
Det kan blive en smule bittert, så forsøg dig frem, og kom evt. mindre i til at starte med. Bær indeholder mindre frugtsukker end anden frugt, og de er derfor er super gode at bruge, da de påvirker blodsukkeret mindre.
Husk på, at hele 80 % af huden skal smøres, næres og styrkes indefra, så det er her, du vil se en stor effekt og gode resultater.
Skønhed starter indefra!
Kærligst Tina