Farvel til appelsinhud og få øget energi med våd- og tørbørstning

Farvel til appelsinhud og få øget energi med våd- og tørbørstning

Tips til tør/vådbørstning

Faktisk er tørbørstning ikke noget nyt - tværtimod. Det er et ritual, der er brugt i flere hundrede år, og det er netop derfor, jeg synes, det er så spændende. Det er et skønhedsritual, der er forholdsvis billigt og som samtidig giver rigtig mange gode resultater.

Effekter ved tør/vådbørstning

Nogle af effekterne ved tør/vådbørstning er øget energi, det fjerner døde hudceller, få lækker blød hud og forhindrer indgroede hår. Derudover er det godt mod tør hud og knopper på overarmene. Det bedste af det hele er dog, at det mindsker appelsinhud og sætter skub i vores naturlige udrensning. Det der sker ved tørbørstning af kroppen er, at du sætter gang i blodcirkulationen og det gør det meget lettere for lymfesystemet, som har til opgave at filtrere blodet for affaldsstoffer. Lymfesystemet kan have et hårdt arbejde, da vi kan blive udsat for stress, ikke-optimal kost og miljøforureninger. Derfor skal lymfesystemet hele tiden arbejde på højtryk for at rense kroppen. Tør/vådbørstning er på den måde med til at optimere udrensningen af affaldsstoffer samt med til at "knuse" ophobede fedtdepoter. Det er en ret enkelt metode, og når du først har gjort det et par gange, tager det ikke mere end tre til fem minutter! Det skal gøres hver dag for at opnå den bedste effekt.

Hvordan bruger man en tør/vådbørste

Tørbørstning gøres på tør hud inde i badet, da det kan støve en del med døde hudceller (skønt ikke? ;-) ), vådbørstning kan klares i badet, når du alligevel står under den varme bruser. Gør det gerne om morgenen, da det giver en god energi. Hvis du ikke har muligheden for det om morgenen, så gør det på det tidspunkt, hvor du har tid. Hvis du vil give blodcirkulationen et ekstra skub, så tag et koldt bad. Se filmen om hvordan du gør HER Tørbørsten skal bankes ren, og du skal børste mod hårene for at få de døde hudceller ud af børsten.

Vær tålmodig

Som med så mange andre skønhedsritualer kan det tage tid, før du ser effekterne, så det er bare med at være tålmodig. Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med vand hver dag for at skylle affaldsstofferne ud. Drik gerne urtete som støtter udrensningen.

Hvilken børste skal jeg vælge? 

Jeg bruger Ren Lykke vådbørstenBørsten er lavet i FSC-certificeret bøgetræ. FSC betyder, at der ikke bliver produceret flere børster end skoven kan nå at regenere. Håndtaget er i økologisk vævet bomuld.
Hårene er en blanding mellem agaveplantefibre og cruelty free mankehår fra heste. Mankehårene bliver kun klippet i forbindelse med at manken skal klippes til. Ingen heste lider overlast i processen. Jeg synes ikke, du skal lade dig friste af billige tørbørster, som er med plastik/syntetisk hår, da de kan være fyldt med unødvendig kemi.
 
Hvis du vil have flere fifs til brug af vådbørsten, så følg med på instagram @tinalykkegaard.dk. 

God tør/vådbørstningslyst! :-)

Tilbage til bloggen