Vand med agurk i glasflaske

Disse tre enkle tips får din hud til at stråle

Enkle tips, du kan bruge fra i dag

Hele 80% af huden skal styrkes, smøres og repareres indefra. Der er ganske meget, du kan gøre indefra, hvis du bare ved, hvad der er allermest effektivt. De 20% udefra er også enormt vigtige, da specielt huden i ansigtet hele tiden er udsat for vind, kulde, blæst, sol og varme.

Huden i ansigtet har brug for en god "beskyttelsesfrakke" i form af en god, beskyttende creme og/eller olie. Ellers risikerer du skader i huden som, ar, pigmentforandringer, linjer, rynker og solskader. Det nemmeste er at forebygge og gøre huden stærk. Her kommer mine tre bedste tips til en skøn hud:

Disse tre tips får din hud til at stråle

Fedtsyrer smører huden indefra

Dette er enormt vigtigt for huden. Du skal blot vide, at der er stor forskel på fedtsyrer, og de rigtige vil gavne dig, hvorimod andre vil gøre mere skade end gavn. 

Jeg anbefaler altid en ren omega-3, som primært kommer fra fisk, chiafrø, hørfrø hampefrø og valnødder. Omega-3 er super godt til at dæmpe rødmen, irritation, udbrud og kløe i huden. Der er stor forskel på kvaliteten.

Fedtsyrer er med til at give en fugtet og næret hud indefra. Fedtsyrerne er også med til at skabe balance i hormonsystemet. Tag det gerne hver dag.

Husk dog altid, at kosttilskud ikke er noget mirakel, men kan være med til at bidrage til en sundere hud.

Vand med smag

Drik rigeligt med vand

En velfugtet hud har brug for væske. Drik gerne mellem 1 1/2-2 liter vand hver dag. Du kan starte din dag med et glas vand med friskpresset citron. Det starter kroppens udrensningsproces og fylder vanddepoterne godt op.

Du må også meget gerne fylde agurk i din vandflaske, da det hydrerer og giver en god smag. Skær agurk i stave eller skiver, så du får mest ud af agurken.

Disse tips får din hud til at stråle

Hudens 'beskyttelsesfrakke'

Vælg gode, nærende og naturlige hudplejeprodukter. Her hos REN LYKKE finder du kun produkter med nærende olier. Huden er vores største organ, og den suger det til sig, som du giver den. Hvis produkterne er fyldt med kemi og tvivlsomme olier, vil det kunne ses på huden og trænge ind i kroppen.

Få en god, ærlig og professionel vejledning, så du ved, hvad der passer lige netop dig, så du på den måde kan se en forskel på huden. Gå efter naturlige, men gerne økologiske produkter, da der ikke skal være mange procent naturlige ingredienser i et produkt, før man må kalde det "naturligt".

Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på info@renlykke.dk, hvis du har spørgsmål. 

Kærligst Tina