karamelsauce uden mælk

(Sundere) karamelsauce uden mælk

Jamen jeg har bare sådan haft lyst til alt med karamel! Altså ALT! Men karamel er ofte med fløde eller andet komælk, hvilket jeg egentlig gerne vil undgå, så, efter at have syndet for mange gange, måtte jeg i gang med at eksperimentere. Min seneste craving var Snickers is, så der er en bagtanke med denne karamelsauce, og det er selvfølgelig, at jeg vil forsøge at lave min egen (sundere) Snickers is en af dagene.

Jeg tænker, at denne karamelsauce kan bruges til så meget andet, så jeg synes, du skal have opskriften med det samme 🙂

Det suverænt nemt, så det er bare med at komme i gang!

Du skal bruge

  • 100 gr. kokossukker
  • 4 spsk. vand
  • 2 spsk. peanutbutter (eller mandelsmør)
  • 2 spsk. kokosolie
  • En lille 1/2 tsk flagesalt (kan undlades, men gør den mere saltkaramel-agtig)

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienser i en tykbundet gryde, og varm det op, imens du rører rundt. Det skal ikke koge!
  • Det tager ca. 5-7 min., før det smelter og bliver en lækker tyk karamel
  • Kom den på glas, og nyd den, imens den er lun, da den vil blive mere fast, når den kommer på køl

Denne er let saltet og har lidt peanutsstykker i, hvilket passer perfekt til min kommende Snickers is 😉

Vidste du, at kokossukker er et godt alternativ til almindeligt sukker? Specielt sammen med de sunde fedtstoffer, der findes i denne karamelsauce. Derfor vil jeg påstå, at denne karamelsauce er i den sundere ende i forhold til så meget andet 😉

Nyd det, og fortæl mig gerne, hvad du ville bruge denne karamelsauce til? Måske har du flere idéer end jeg. 

Velbekomme!

Kærligst Tina