Sødt, sundt og lækkert på samme tid!
Jeg spiser dem ofte om eftermiddagen, hvor man kan have brug for lidt ekstra energi og lidt sødt. Sådan har jeg det i hvert fald.
Det skal du bruge til ca. 30 stk. raw chokoladekugler
- 150–200 g dadler (bruger du 200 g, bliver de en smule bløde)
- 1 1/2 dl mandler
- 2 spsk. græskarkerner
- 1 spsk. sesamfrø
- En lille tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
- Et lille nip havsalt
- 1 spsk. kokosolie
- 2 spsk. raw kakaopulver (måske mere afhængigt af, hvilken type du bruger)
- Evt. tranebærpulver for et syrligt twist
Sådan gør du
- Kog 4-5 dl vand
- Klargør dadlerne til at komme i blød i kogende vand. Jeg tjekker dem altid for insekter og orme!
- Kom dadlerne i en skål, og hæld det kogende vand ud over dadlerne, og lad dem ligge i 20 min. eller længere tid
- Si vandet godt fra dadlerne, og blend (jeg bruger en minihakker) med kokosolie (er din kokosolie meget fast, skal den smeltes først)
- Blend derefter mandler, græskarkerner og sesamfrø med (er minihakkeren for lille, kan du bare blande alle dele sammen i hånden til sidst)
- Tilsæt nu et nip havsalt, rå kakaopulver og vaniljepulver, og rør det hele godt sammen
- Tril massen til kugler, eller hvordan du ønsker, og stil dem i køleskabet
- Kan trilles let i tranebærpulver for et syrligt twist
Det er altså en skøn snack, og så er den tilmed sund med masser af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og nærende fibre, der kan bidrage til en sund fordøjelse.
Velbekomme!
Kærligst Tina
