Søde glutenfri boller

Søde glutenfri boller

Glutenfri fødselsdagsboller

Jeg elsker disse boller som et rigtig fint alternativ til traditionelle hvide boller, fx. til fødselsdage 🙂 De er dog grovere og er bedst nybagte. De kan sagtens ristet på risteren de efterfølgende dage. Der bliver ca. 10 stk. af denne opskrift.

Du skal bruge

  • 4 dl. vand
  • 70 gram havremel (blendet havregryn)
  • 2 spsk. HUSK/loppefrøskaller
  • 180 gram sorghummel
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 2 spsk. kokossukker (eller honning)
  • 1 lille tsk. salt
  • saft fra en lille 1/2 citron
  • 1/2 dl. olie
  • 1 tsk. tørgær

Du kan også bruge 10 gr. almindeligt gær i stedet. Jeg oplever dog at gær hæver forskelligt. 

    Sådan gør du

    • Pisk let HUSK og vand sammen, så det bliver en let gelé. Det tager ca. 5 min.
    • Derefter kommer du alle andre ingredienser i og rører det godt sammen.
    • Stil dejen et lunt sted mindst en time. Bollerne bliver allerbedst, hvis de hæver 5-6 timer. De kan også hæve natten over på køkkenbordet.
    • Nu skal bollerne formes. Dejen er ret klistret, så form bollerne så godt, som du kan med en våd ske. Jo mindre du presser bollerne sammen, jo luftigere bliver de.
    • Bages i 10 min. på 210 grader varmluft og derefter skrues ned på 185 grader varmluft i 20 min.
    • Lad dem køle af og nyd dem lune 🙂
    • De virker ubagte, når de er helt varme, så de skal ha’ lov til at køle af.

    Tip: Jeg bruger som udgangspunkt 250 gr. mel til 4 del. vand. Jeg er glad for havremel, men også fuldkornsrismel. De er ret gode sammen, hvis du ikke kan finde sorghummel (den smager lækkert nøddeagtigt!) Jeg kommer også ofte 1/2 dl. kerner i og undlader kardemomme, hvis de ikke skal være specielt søde.

    Kærligst 
    Tina 

    Tilbage til bloggen