Nudelsalat med kylling, grønt og asiatisk dressing

Nudelsalat med kylling, grønt og asiatisk dressing

Salat med risnudler, kylling og masser af grønt

Vi har haft Dorthe Thisgaard i køkkenet, hvor hun har tilberedt den lækreste frokost til os. 

Der var madro og store smil rundt om bordet, så mon ikke hendes opskrift kan bringe det samme frem hjemme hos jer.

I skal i hvert fald ikke snydes for opskriften, som her er lavet så den passer til ca. 4 personer 😍

Det skal du bruge:

  • ½ pakke risnudler
  • 400 g. hakket kylling
  • 2 tsk. rød karrypasta
  • 3 forårsløg
  • 2 gulerødder
  • 1 rød snackpeber
  • ¼ spidskål
  • Saltede cashewnødder

Dressing:

  • 1 dl. soya
  • 2 tsk. peanutbutter (smooth)
  • Saft ½ lime
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du:

  1. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen, og blend det med en stavblender.
  2. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og skyl dem i kold vand straks.
  3. Snit spidskålen fint, skær gulerødder, peberfrugt og forårsløg i skiver eller tern, og bland det hele sammen i en skål med risnudlerne.
  4. Steg kylling på en pande, og tilsæt  rød karrypasta. Du kan justere mængden efter hvor krydret, du ønsker det. 
  5. Kom det varme kyllingekød op i skålen, bland det godt sammen.

 

Tilbage til bloggen