Jeg er ret vild med risengrød, så forleden lavede jeg risengrød, og den blev altså lækker!
Jeg fulgte opskriften på grødrisene og tilsatte den type væske, jeg lige syntes, der skulle i. Det blev en super cremet omgang risengrød med masser af smag!
Opskriften er nem og særligt, hvis du er i god tid. Jeg varmer nemlig mit op, til det koger og lader det småkoge i 5-10 minutters tid. Så dækker jeg gryden til med håndklæder og vikler den ind i min dyne, så den holdes varm.
Så vil den stort set være klar 1-2 timer efter, hvor den bare skal varmes op, imens du rører rundt i den. Så slipper du også for risengrød, der er brændt på. 🙂
Det skal du bruge til en lille portion risengrød
- 1 dl grødris
- 3 1/2 dl cashewnøddemælk
- 1/2 dl cashewfløde (den bliver ret cremet med lidt fløde ved)
- Havsalt
Jeg brugte fuldkornsgrødris, og det smager en anelse sundt 🙂 Næste gang tager jeg sandelig den almindelige variant og nyder risengrøden endnu mere. Det er jo kun jul en gang om året ikke?
Velbekomme og glædelig jul!
Kærligst Tina