Specielt hvis du har en sød tand om eftermiddagen!
...og det er ikke nødvendigvis dine havregryn med mælk...
Morgenmåltidet er ret omdiskuteret.
Nogle mener, at det er det sundeste måltid på dagen.
Andre mener, det er en myte.
Rent hormonelt passer det faktisk rigtig godt med, at det er det vigtigste måltid. Ellers kan du få en gevaldig sød tand senere på dagen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt- i hvert fald ikke, hvis du falder i de søde sager.
Vi spiser også ofte det samme dag ud og dag ind. Sommetider er vi tomme for idéer og får derfor den vane at spise det samme igen og igen.
I en laaang periode spiste jeg selv æg hver eneste morgen, og det resulterede i, at jeg fik intolerance overfor æg. Det vil sige, at min krop reagerede negativt og en smule allergisk på æg. Så måtte jeg tage en kold tyrker på 2-3 mdr. uden æg og indføre dem langsomt og i små mængder.
Kroppen er ikke indrettet til at spise det samme hver eneste dag. Det gælder også dine havregryn med mælk 😉
En god regel til et sundt og nærende måltid har for mig været:
- Sundt fedt
- Kvalitetsprotein
- Fibre
- Langsomme kulhydrater
Sundt fedt
Det kan f.eks. være avokado, hampefrø, chiafrø, mandler, valnødder, cashewnødder, økologisk kærnet smør, koldpresset olivenolie, koldpresset kokosolie og den suverænt bedste omega-3 fra fiskeolie (og det skal være den ypperste kvalitet!)
Kvalitetsprotein
Det kan eks. fra økologiske æg (men jo ikke hver dag), kød fra fritgående/græsfodrede dyr, hampefrø, spirulina pulver, nødder, sesamfrø, bønner, kikærter, bipollen, quinoa og ikke-opdrættet fisk. (Protein kommer altså langtfra kun fra kød)
Fibre
Kan f.eks. være fra hørfrø, grøntsager, loppefrøskaller, hybenpulver.
Langsomme kulhydrater
F.eks. fra grøntsager, små mængder kolde kartofler, små mængder brune ris eller quinoa.
Jeg er jo en smoothie-pige og får lækre smoothies hver dag. Det er blevet en god vane for mig, at jeg blander alt muligt forskelligt. Det eneste, jeg tænker på, er de fire kategorier ovenfor.
Jeg laver ofte smoothie-yoghurt, hvor konsistensen bliver som en god yoghurt.
Det her var opskriften i dag:
- 1 avokado (Giver en cremet konsistens)
- 3 gr. dampet gurkemeje
- 10 gr. ingefær
- 1 håndfuld ægte blåbær
- 1 håndfuld solbær
- 1 håndfuld babyspinat
- 1 kvart banan
- 1 tsk. spirulina
- 1/2 tsk bipollen
- 1/2 tsk. uopvarmet honning
- 1/2 tsk. hybenpulver
- 1 tsk. chiafrø
- 1 tsk. lecithin granulat (Giver en cremet konsistens og kan være med til at fugte en tør hud)
- 2 dl. vand, måske mere
- Toppes med en lille håndfuld cashewnødder.
