Koldhævede glutenfrie boller
I går lavede jeg en nem almindelig glutenfri dej til boller, som jeg håbede på kunne blive til koldhævede boller.
De blev over alt forventning og min bedste bolleopskrift hidtil. Det giver bollerne en meget mere almindelig “brød” smag 🙂
Så selvom du ikke lever glutenfrit, så er disse boller et godt alternativ til almindelig brød.
Det vil din mave helt sikkert synes godt om og med det høje indhold af havegryn er det også gode fibre i bollerne.
Opskriften på glutenfrie boller (giver ca. 10 stk)
50 gr. glutenfri havregryn (almindelige hvis du tåler det)
60 gr. glutenfri havegryn blendet til mel (almindelige hvis du tåler det)
120 gr. Fuldkorns rismel
1/2 dl. græskarkerner
2 spsk. HUSK/loppefrøskaller
4 dl. vand
1 spsk. kokossukker
1 tsk. havsalt
1 spsk. olivenolie
1 tsk. tørgær
Bland vand og HUSK sammen, så det bliver en let gelé. Det tager ca. 5 min. Blend halvdelen af havregrynene til mel. Derefter kommer du alle andre ingredienser i og rører det godt sammen. Stil dejen på køl i en skål med låg natten over eller mindst 6 timer.
Dagen efter former du 10 stk. boller på en bageplade og lad dem efterhæve 10 min. på bagepladen. Kom dem i ovnen i 30 min. ved 200 grader.
Det giver den bedste brød-oplevelse 😉
God søndag.
Kærligst Tina