Lækreste, svampede chokoladebrownie
Dette skal du bruge:
- 100 g. smør
- 100 g. chokolade med saltkaramel (Vivanis variant er fantastisk)
- 100 g. kokossukker
- 2 spsk kakaopulver med top
- 1 spsk. rismel (eller anden meltype, hvis du tåler gluten)
- Et nip havsalt
Sådan gør du
Smelt smørret og den mørke chokolade ved meget lav varme i et vandbad.
Del æggene, og pisk æggehvider for sig, til de bliver stive.
Pisk så æggeblommer og sukker sammen til en masse.
Kom chokoladen og smør i, og pisk så kakao, salt og mel i.
Vend nu forsigtigt chokolademassen i æggehviderne, og pas på ikke at slå for meget luft ud af den. Vend massen til den er ensartet, og kom den i en passende form. Bræk grove stykker saltkaramelchokolade ned i kagemassen, og drys lidt flagesalt over kagen.
Bages på 175 grader i almindelig ovn i 25 minutter.
Den skal virke ubagt i midten, når du tager den ud. Lad den køle helt af (kan evt. kommes i fryseren en times tid), allerhelst på køl til næste dag så den sætter sig.
