Ren Lykke Ansigtsolie

Hvilken ansigtsolie skal jeg vælge til min hud?

Kan jeg bruge ansigtsolie til fedtet hud, sensitiv hud og hud med udbrud og bumser? 

Det kan være svært at vide, hvilken hudpleje man skal vælge, og der findes også mange interessante myter, som ikke altid har noget på sig. Sommetider glemmer man at skelne og se mere nuanceret på tingene, som når der f.eks. bliver sagt, at man ikke må bruge olie på en en hud med udbrud og bumser. 

Det ganske enkelt ikke rigtig efter min mening, men det kommer meget an på, hvilken olie du bruger. Naturlige og rene vegetabilske olier minder meget om hudens eget fedtlag, og det er min erfaring, at de derfor virker genkendelige for huden

I olier er der også mange gode næringsstoffer, som huden suger til sig, og det er netop disse næringsstoffer, der har en super gavnlig effekt på huden, hvilket jeg også har oplevet i min egen hud. 

Olierne kan have en meget fugtgivende, blødgørende og beskyttende effekt på huden. Specielt huden i ansigtet har brug for denne beskyttende effekt, fordi den ikke er beskyttet af tøj, som resten af huden er. Huden i ansigtet må stå på mål for lidt af hvert, som vind, sol, blæst, kulde, frost osv.

Olierne trænger ned i de øverste lag i huden, og under denne beskyttende ”jakke” holder olierne på hudens fugt. På den måde føler jeg ikke, at huden er nær så tør ved brug af de rette olier.

Nogle har måske hørt, at olie tilstopper huden og gør en fedtet hudtype endnu mere fedtet. Igen er svaret både ja og nej. Den rette vegetabilske olie vil balancere og mindske, at huden fedter, hvor den forkerte vil gøre ondt værre.

Olier jeg ikke anbefaler

Jeg anbefaler ikke mineralske olier. Mineralske olier er råolie/spildolie fra olieindustrien, som huden ikke kan genkende, og de kan heller ikke trænge ned i huden. Mineralske olier lægger sig som en fed klistret film på huden, som kan tilstoppe hudens porer. Du kender måske den fede håndcreme, som aldrig trænger ind? Der vil helt sikkert være mineralske olier i.

Mineralske olier er også kaldet: paraffin, paraffinium, mineral oil, petrolatum og står typisk som det første på ingredienslisten. Brug hellere rene, vegetabilske olier. Til en hud med udbrud og bumser er det vigtig, at indholdet af oliesyre er lavt, hvorimod indholdet af linolsyre gerne må være relativt højt. Den sammensætning har haft positive effekter hos mig.

Men hvilken olie anbefaler jeg så?

Hvis ovenstående lyder besværligt, så guider jeg her i de bedste olier til dig.
Jeg har sammensat en særlig olie med de olier, jeg synes, der er allerbedst til en hud med udbrud og bumser. 


[PROD]ansigtsolie[/PROD]

Hindbærkerneolie

Indeholder 52 % linolsyre, som gør olien meget let. Jeg oplever, at olien trænger lynhurtigt ned i huden og efterlader ingen fedtede fornemmelser på huden. Linolsyre har en meget reparerende og blødgørende effekt på huden. Derfor er hindbærkerneolie et super valg for mig, og den kan være god til en fedtet hudtype og/eller hud med udbrud/bumser samt sensitiv hud. Jeg oplever, at hindbærkerneolie har en meget beroligende og helende effekt på huden.

Hybenkerneolie

Indeholder 44 % linolsyre, og derfor er denne olie meget let. Hybenkerneolie indeholder store mængder E-vitamin, og det er min erfaring, at det virker godt til anti-age i hudpleje. Det er en af de mest helende olier, også fordi olien indeholder retinol, et A-vitamin, som jeg oplever som helende på ar og røde mærker. 

Granatæbleolie

Har en kraftig anti-inflammatorisk effekt, som efter min mening er med til at dæmpe og mindske rødmen, sensitivitet samt irritation i huden. Den har en hudfornyende effekt, som er god til en skadet eller arret hud. Olien er meget fed og er derfor bedst at bruge sammen med en anden olie. Olien kan med fordel bruges på hudproblemer som rødme eller en meget reaktiv hud. 

Jojobaolie

Er en ideel olie til stort set alle hudtyper. Olien minder meget om hudens eget fedtlag, men er samtidig en meget let olie. Den trænger øjeblikkeligt ind i huden uden at fedte, men giver stadig fugt til den tørre hud. Jojobaolie har også en beroligende effekt på en sensitiv hud. Jojobaolie er sebumregulerende, hvilket vil sige, at den kan hjælpe en fedtet hudtype i balance og få huden til at fedte mindre. Jojobaolie er også en af de olier, der kan trænge dybt ned i huden og give huden en ”plump” look - altså fordi den fylder de små linjer og rynker ud. Det er i hvert fald min erfaring. 


Havtornolie

Indeholder 36 % linolsyre, og så har den en meget hudhelende og hudfornyende effekt. Det vil sige, at den er god til en hudtype, der er stresset og har brug for ro, samt en hud med skader og/eller ar samt strækmærker på kroppen. Havtornolie er gul og derfor velegnet til at blande med andre olier, så den giver glød til huden.

Knus fra

Tina Lykkegaard