vitaminer, hvidløg og ingefær

Forkølet og ondt i halsen? Gode råd til at blive rask hurtigt

Her kommer nogle gode råd til at blive hurtigere rask 

På denne tid af året får jeg ofte spørgsmål om, hvordan man bedst muligt plejer kroppen ved sygdom. Jeg bliver spurgt, hvad jeg selv gør - hvad jeg tager, hvorfor jeg tager det og hvor meget. Derfor har jeg lavet denne guide til dig. 

Få en masse ro og hvile

Ja, måske er det et kedeligt råd, men kroppen har brug for det, og det skal du acceptere (siger jeg, som selv har svært ved det!). Når kroppen er ramt af sygdom, så har den brug for ro og hvile, så den kan bekæmpe virussen. Og kroppen kommer altså ikke hurtigt ovenpå, når du presser den. Så det bedste tip er at holde dig i ro på sofaen, holde dig varm under dynen – og måske kombinere det med en masse gode film på Netflix.

Tag C-vitamin

Jeg anbefaler, at man tager et (ekstra) tilskud C-vitamin, da C-vitamin hjælper med at vedligeholde immunsystemets normale funktioner. Så snart jeg kan mærke, at der er optræk til forkølelse, ondt i halsen og/eller feber, så tager jeg (syreneutral) C-vitamin flere gange dagligt. Jeg tager typisk minimum 750 mg tre gange om dagen - MEN har du tendens til nyresten, må du ikke tage mere end den anbefalede dosis. 

Nogle får dårlig mave af for meget C-vitamin, så start stille og roligt ud for at se, hvor din grænse går.

VIGTIGT! Er du gravid i 8. eller 9. måned skal du ikke tage mere end maks. 1500 mg C-vitamin fordelt på en dag.

[PROD]nani-acerola-c-vitamin[/PROD]

Smør halsen med honning

Honning virker antibakteriel, kan lindre irritation og fremme heling. Mange tror fejlagtigt, at de kan komme honning i deres varme te, men det vil jeg ikke anbefale. For desværre dør de aktive stoffer i honningen (enzymer), som hjælper med at fremme heling, hvis man varmer det til over 38 grader. Så tag hellere en varm kop te for sig, og så lidt honning på en teske ved siden af. Brug en uopvarmet og koldslynget honning f.eks. denne. Du kan også få bolsjer med propolis og honning i helsekosten, som jeg også har brugt. De smører halsen, hvilket kan hjælpe med at lindre ømheden.

[PROD]uopvarmet-koldslynget-honningmaske[/PROD]

Tag D-vitamin

D-vitamin er et ægte vintervitamin. Vi får ofte alt for lidt D-vitamin i de mørke måneder, da du primært får D-vitamin fra solen og lidt fra æg og fisk. Og det er selvfølgelig i vinteren, det er allervigtigst, da D-vitamin hjælper med at booste dit immunforsvar gevaldigt. 

Jeg er fortaler for, at du får tjekket dit D-vitamin niveau hos lægen, da du på den måde bedst ved, hvor meget du skal tage som kosttilskud. Jeg foretrækker, at tallet fra lægen skal ligge mellem 100-120 n/m pr. liter, men lyt altid til din egen læge. Du skal bede om tallet af lægen, hvis du vil vide det. Jeg kender mit tal og tager derfor 80 mg. 3-4 gange i ugen. De sidste dage har jeg taget hver dag, da jeg har været syg.

[PROD]nani-vitamin-d3[/PROD]

Frisk ingefær som te

Varme lindrer også ømheden i halsen, så drik rigeligt med varm te. Ingefær kan virke dæmpende på inflammationen og irritationen i svælget, så kom endelig nogle skiver frisk ingefær i en kop, og overhæld det med kogende vand. Lad det trække, indtil det har den rette drikketemperatur. Ha' gerne låg på koppen, da nogle af de aktive stoffer ellers fordamper. De samme skiver ingefær kan sagtens bruges flere gange.

Husk de gode mælkesyrebakterier

Årh jeg elsker dem! Gode mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika, er med til at støtte din tarmflora. Nede i dine tarme bor der en masse bakterier, som vi kalder din tarmflora. Der findes både gode og dårlige bakterier. Desto flere af de gode bakterier, desto bedre er dit immunforsvar, da store dele af immunforsvaret bor her. Har du mange dårlige bakterier eller de "forkerte" bakterier på besøg, kan det altså forringe dit immunforsvar. Så tag gerne et tilskud af gode mælkesyrebakterier. 

Se et udvalgt af mine foretrukne mælkesyrebakterier på webshoppen her. Jeg veksler gerne mellem forskellige typer (stammer) af mælkesyrebakterier – når jeg har tømt et glas fra et brand, skifter jeg til et andet brand. 

Spis naturens medicin

Og det er hvidløg... og det er den rå variant! Jeg læste forleden, at man ikke er helt sikker på, hvad hvidløget gør, siden det er godt imod sygdom. Men hvidløg er altså suverænt til at slå bakterier og virus ned.

Jeg tager derfor gerne 2-3 fed hvidløg om dagen for at få forkølelse og sygdom væk. Jeg presser 1 fed hvidløg på en ske og skyller det ned med koldt vand. Jeg smager på den måde knap nok på det, men det er stadigvæk stærkt. Gør det lige inden et måltid eller midt i et måltid. Det kan være hårdt for maven, så start stille ud. Hårdt for maven = at du kan få lidt ubehag, men det er ikke negativt. Din krop får bare et boost! 
Lyt dog til din krop, og mærk efter, hvor din grænse går. 

Det sidste tip er...

At jeg gik i helsekosten efter honningbolsjer, og kom til at tænke på min tid i Matas. Der solgte jeg mange sugetabletter, der hed "Væk i morgen". Derfor tog jeg på apoteket og læste, hvad de egentlig indeholdt. De indeholder pebermynteolie, som "åbner" og køler halsen, men også råmælk. Råmælk indeholder suveræne antistoffer, så dem har jeg også taget en del af.

Er du gravid, og er du blevet forkølet, så står du meget alene. Jeg fik flere gange at vide på apoteket "nej det må du ikke tage, når du er gravid", og det er fordi, de skal være på den sikre side, hvilket jeg godt forstår. Dog fik det mig til at tænke, at det må være enormt svært at være gravid og ikke være inde i dette emne, for så "må" du jo ingenting. Jeg håber derfor, dette indlæg kan hjælpe dig lidt - gravid eller ej.


Ha' en dejlig weekend!

Kærligst Tina - som har en lidt hæs mandestemme i dag ;)