Hvad har åndedrættet af betydning for din sundhed og din hud?

Hvad har åndedrættet af betydning for din sundhed og din hud?

Der er rigtig mange af os, der ikke skænker det en tanke, for det er jo bare noget, vi gør- altså trækker vejret. Det er dog utrolig vigtigt, og noget der kræver øvelse hver eneste dag.

Når vi trækker vejret kommer der ilt rundt i hele kroppen. Vores hud har brug for ny ilt hele tiden for at fungere optimal.

Kan hudproblemer komme af en dårlig vejrtrækning?

Noget af det vigtigste er, at lange dybe vejrtrækninger skaber ro og en afslappethed, som vi har brug for i en travl hverdag.

Hvis du oplever urenheder, eksem, rødmen eller lign. på kinderne, kan det oftest forbedres med fokus på åndedrættet. Hvis huden ikke får nok ilt, vil det nemlig kunne ses på kinderne.

Når du laver lange dybe vejrtrækninger vil du også påvirke fordøjelsen rigtig positivt, som også har en stor betydning for hudens udseende.

Trækker du mon vejret korrekt?

Du kan også lave en lille øvelse for at se, hvordan du egentlig trækker vejret. Når du trækker vejret ind gennem næsen, puster du så maven ind eller ud?

Din mave skal puste sig ud som en stor ballon, men mange gør det omvendt, hvilket ikke giver den optimale ilt til kroppen.

Vi skal gerne trække vejret gennem næsen heeelt ned i maven og puste langsomt ud gennem munden. Det er nemlig først helt nede i lungespidserne, som giver den optimale ilt.

Få en bedre søvn med lange dybe vejrtrækninger

Du kan jo øve dig i vejrtrækning hver aften, lige inden du skal sove. Dette vil også forbedre din skønhedssøvn. Du kan med stor fordel smøre hænderne ind i Jurlique lavendel håndcreme (ikke hvis du er gravid) og indånde den beroligende duft. Tag 10 dybe indåndninger.

Det kan også være du har mod på yoga eller meditationsformer, hvor man har fokus på åndedrættet? Brug også gerne min favorit app HelloMind, hvor du finder den session der passer dig bedst- det giver mening når du har hentet app’en 🙂

Det betyder meget mere end du måske tror ?

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen